De fleste af os har gode intentioner med vores privatøkonomi. Vi vil gerne have styr på pengene, undgå unødvendige udgifter og spare op til det, der virkelig betyder noget. Alligevel oplever mange, at deres penge forsvinder hurtigere, end de regnede med – ofte uden helt at kunne forklare hvorfor. Sandheden er, at der kan gemme sig flere små og store “huller” i økonomien, som stille og roligt dræner kontoen, hvis man ikke er opmærksom.
I denne artikel sætter vi fokus på de 7 dyreste huller i din privatøkonomi. Det er de usynlige pengeslugere, der kan gøre det svært at få økonomien til at hænge sammen – men heldigvis er der også gode muligheder for at lappe dem. Vi guider dig igennem de mest almindelige fælder, og giver dig konkrete råd til, hvordan du kan stoppe blødningen og få mere luft i budgettet.
Læs med og få styr på, hvor dine penge forsvinder hen – og hvordan du nemt kan tage kontrollen tilbage.
Abonnementer du glemmer at bruge
Abonnementer, som du ikke længere bruger, kan stille og roligt dræne din økonomi hver måned uden, at du lægger mærke til det. Det kan være alt fra streamingtjenester, fitnesscentre, magasiner, bokse med måltidskasser eller apps, du engang synes var smarte.
Mange af os tilmelder os med gode intentioner – men glemmer at opsige, når behovet forsvinder. Resultatet er ofte, at der trækkes små beløb fra kontoen måned efter måned, som samlet set kan løbe op i flere tusind kroner om året.
For at lappe dette hul i din privatøkonomi bør du minimum én gang i kvartalet gennemgå dine kontoudtog og aktivt tage stilling til, om du faktisk bruger og har glæde af dine abonnementer.
Opsig alt, hvad du ikke får nok ud af – og undersøg, om du kan samle eller nedgradere de abonnementer, der er tilbage. På den måde får du hurtigt frigjort penge til andre ting, du får mere glæde af.
Dyre lån og skjulte gebyrer
Dyre lån og skjulte gebyrer kan hurtigt blive et stort hul i din privatøkonomi. Mange danskere betaler høje renter på forbrugslån, kreditkort eller kassekreditter uden at være opmærksomme på de reelle omkostninger. Ofte gemmer der sig også skjulte gebyrer i låneaftalerne – for eksempel oprettelsesgebyrer, administrationsgebyrer eller gebyrer for at indfri lånet før tid.
Derfor er det vigtigt at gennemgå alle dine lån og kreditter grundigt.
Sammenlign renter og gebyrer, og overvej om det kan betale sig at samle dine lån eller forhandle med banken om bedre vilkår. Tjek også dine kontoudtog løbende for små, tilbagevendende gebyrer, som hurtigt kan løbe op. Ved at skabe overblik og aktivt tage stilling, kan du spare mange penge og undgå at kaste unødvendige kroner ud af vinduet.
Unødvendigt madspild og spontane indkøb
Unødvendigt madspild og spontane indkøb er et overraskende stort hul i mange danskeres privatøkonomi. Ofte sker det, at vi lader os friste af gode tilbud eller impulskøber varer, vi egentlig ikke har brug for – og resultatet er, at maden ender bagerst i køleskabet og til sidst i skraldespanden.
Ifølge undersøgelser smider en gennemsnitlig dansk husstand mad ud for flere tusinde kroner om året.
Det er penge direkte ud ad vinduet. Ved at planlægge dine indkøb, lave en madplan og kun købe det, du reelt skal bruge, kan du både spare penge og mindske madspildet markant. Et godt tip er også at handle ind på en mæt mave og undgå supermarkedet, når du er sulten – så er det lettere at holde sig til indkøbslisten.
Forsikringer, du betaler for meget for
Mange danskere betaler hvert år flere tusinde kroner for forsikringer, de enten ikke har brug for, eller som er langt dyrere, end de behøver at være. Det kan skyldes, at man bare fornyer sine forsikringer automatisk uden at tjekke markedet for bedre og billigere alternativer, eller fordi man har tillægsdækninger, der reelt ikke matcher ens behov.
Derudover kan det betale sig at samle sine forsikringer ét sted, da mange selskaber tilbyder samlerabatter.
Det er derfor en god idé at gennemgå dine forsikringer mindst én gang om året: Få tilbud fra flere selskaber, og vær kritisk over for, om du virkelig har brug for alle de dækninger, du betaler for. På den måde kan du ofte spare flere hundrede eller endda tusinde kroner årligt – uden at gå på kompromis med din tryghed.
Energislugende vaner i hjemmet
Mange danskere undervurderer, hvor meget små daglige vaner i hjemmet kan trække penge ud af budgettet, når det gælder energiforbrug. Apparater, der står på standby, gamle hvidevarer med lav energimærkning, og dårlige vaner som at lade lyset brænde i tomme rum eller tage lange, varme bade kan tilsammen give en markant højere el- og varmeregning end nødvendigt.
Desuden kan manglende isolering og utætte vinduer betyde, at varmen fiser ud – og pengene med den.
Et godt råd er at gennemgå hjemmets elforbrug: Sluk for apparater på kontakten, udskift til LED-pærer, og vælg energieffektive hvidevarer næste gang, du skal investere. Det kan hurtigt mærkes på elregningen, og du får mere luft i økonomien til andre fornøjelser.
Mobil- og internetpakker, der ikke passer til dit forbrug
Mange danskere betaler alt for meget for deres mobil- og internetabonnementer, simpelthen fordi de ikke har tilpasset deres pakker til det faktiske forbrug. Måske har du en stor datapakke, selvom du mest bruger wifi derhjemme, eller betaler for lynhurtigt bredbånd, selvom du kun tjekker mails og streamer en film i ny og næ.
Læs mere på www.finansielt.dk
.
Det kan hurtigt løbe op i flere hundrede kroner om året for ydelser, du reelt ikke har brug for.
Gennemgå derfor dit forbrug mindst én gang om året – de fleste teleselskaber har apps eller oversigter, hvor du kan se dit data- og internetforbrug. Overvej at nedgradere til en mindre pakke, hvis du konsekvent har meget til overs, eller at sammenligne priser på tværs af udbydere. På den måde kan du nemt lappe et af de dyre huller i din privatøkonomi.
Impulskøb og shoppingfælder online
Når du shopper på nettet, bliver du konstant præsenteret for fristelser, der kan få dig til at bruge flere penge, end du egentlig havde planlagt. Smarte algoritmer tilpasser tilbud og reklamer efter din adfærd, og det kræver ikke mere end et enkelt klik at lægge endnu en vare i kurven.
Flash sales, “kun få varer tilbage” og gratis fragt over et vist beløb er klassiske eksempler på psykologiske tricks, som får os til at handle hurtigere og mindre rationelt.
Mange webshops gemmer også dine tidligere varer i kurven eller sender dig mails om produkter, du har kigget på, hvilket øger risikoen for impulskøb.
For at undgå at falde i disse shoppingfælder, kan det være en hjælp at lave en indkøbsliste på forhånd og give dig selv betænkningstid, inden du afslutter et køb – for eksempel ved at vente et døgn, før du trykker “bestil”. På den måde undgår du unødvendige udgifter og bevarer kontrollen over din økonomi, når du handler online.