Når vinteren melder sin ankomst med sne og is, stilles der store krav til snerydning og glatførebekæmpelse – ikke mindst for boligforeninger, kommuner og erhvervsdrivende. Effektiv vinterdrift handler ikke kun om at holde veje og stier farbare, men også om at skabe tryghed og sikkerhed for beboere, medarbejdere og besøgende. Uanset om det drejer sig om større boligområder, offentlige institutioner eller erhvervsområder, kan mangelfuld snerydning hurtigt føre til både ulykker og unødige driftsstop.
I denne artikel gennemgår vi de særlige udfordringer og løsninger, der gør sig gældende for netop boligforeninger, kommuner og erhverv, når vinteren sætter ind. Vi ser nærmere på, hvordan I kan sikre en effektiv og ansvarlig vintertjeneste – fra valg af serviceaftale til samarbejde med leverandører og overholdelse af lovgivningen. Med den rette indsats kan I skabe trygge rammer hele vinteren igennem.
Særlige forhold for boligforeninger, kommuner og erhverv
Boligforeninger, kommuner og erhverv har forskellige behov og ansvar, når det gælder snerydning og vintervedligeholdelse. For boligforeninger handler det ofte om at sikre trygge adgangsforhold for beboere, gæster og servicepersonale, så der ikke opstår farlige situationer på stier, parkeringspladser og ved indgangspartier.
Kommuner har et overordnet ansvar for at holde offentlige veje, stier og pladser farbare for alle borgere, hvilket kræver en velkoordineret indsats og klare procedurer for prioritering af indsatsområder.
Erhvervsdrivende skal sikre, at kunder og medarbejdere kan færdes sikkert på virksomhedens arealer, så driften ikke forstyrres unødigt af sne og is. Fælles for alle tre er, at manglende snerydning kan medføre erstatningsansvar ved uheld, og derfor er det vigtigt at have klare aftaler og en effektiv beredskabsplan for vinterdriften.
Sådan fungerer en fast serviceaftale for vintertjeneste
En fast serviceaftale for vintertjeneste giver boligforeninger, kommuner og erhvervsområder tryghed for, at snerydning og glatførebekæmpelse håndteres professionelt og rettidigt gennem hele vintersæsonen. Når der indgås en fast aftale, bliver der typisk udarbejdet en plan for, hvilke områder der skal ryddes, hvornår og med hvilken prioritering.
Aftalen sikrer, at leverandøren automatisk rykker ud ved snefald eller varslet glat føre, så man ikke selv behøver at holde øje med vejrudsigten.
Derudover omfatter serviceaftalen ofte dokumentation for udførte opgaver, hvilket kan være nødvendigt i forhold til myndighedskrav og eventuelle forsikringssager. En fast aftale betyder også, at der er klare rammer for responstid, serviceniveau og pris, hvilket gør det nemt at budgettere og planlægge vinterdriften.
Adgang for brand- og redningstjenester i frostvejr
Når vinteren bider sig fast, og sne og is dækker veje, stier og adgangsarealer, bliver det ekstra vigtigt at sikre, at brand- og redningstjenester altid har fri og uhindret adgang til ejendomme, institutioner og erhvervsbygninger. En hurtig og effektiv indsats fra brandvæsen eller ambulance kan i sidste ende være forskellen mellem liv og død, og derfor er det et fælles ansvar for boligforeninger, kommuner og virksomheder at holde adgangsveje ryddet og farbare – også under krævende vinterforhold.
Det betyder, at ikke kun hovedindgange, men også brandveje, bagindgange, porte og adgangsveje til tekniske installationer skal sneryddes og saltes i nødvendigt omfang.
Særligt i frostvejr kan glatte overflader og snedriver forsinke eller helt forhindre indsatskøretøjer i at komme frem, hvilket kan udgøre en alvorlig risiko for både ejendommens beboere og brugere.
Det anbefales derfor at udarbejde en klar vinterberedskabsplan, hvor ansvarsfordelingen for snerydning og glatførebekæmpelse fremgår tydeligt, og hvor der tages højde for de adgangsforhold, som redningsberedskabet har brug for.
Ligeledes bør der samarbejdes med leverandører af vintertjenester for at sikre, at kritiske adgangsruter prioriteres højt ved snefald og isslag. Endelig er det vigtigt løbende at føre tilsyn med, at adgangsveje faktisk er ryddet og sikre, så redningsfolk til enhver tid kan komme frem uden unødig forsinkelse. Ved at tage disse forholdsregler styrkes både sikkerheden og trygheden for alle, der bor, arbejder eller færdes i området i vintermånederne.
Hvad siger reglerne for offentlig vej og privat fællesvej
Reglerne for snerydning og glatførebekæmpelse afhænger af, om der er tale om en offentlig vej eller en privat fællesvej. På offentlige veje har kommunen ansvaret for at rydde kørebanen og sikre, at vejen er farbar for trafik, men grundejere har typisk ansvar for at rydde fortove ud for deres ejendom.
På private fællesveje er det derimod grundejerne selv, der har ansvaret for både vejen og fortovet, medmindre andet er aftalt.
Det betyder, at boligforeninger, virksomheder og institutioner skal være opmærksomme på, hvilket ansvar de har ifølge lovgivningen og kommunale regulativer. Manglende overholdelse af reglerne kan føre til erstatningsansvar ved uheld, så det er vigtigt at sikre, at alle områder bliver ryddet og saltet rettidigt. Det anbefales at indgå klare aftaler om snerydning, så ansvarsfordelingen er tydelig for alle parter.
Samarbejde og kommunikation mellem bestyrelse og leverandør
Et godt samarbejde og en åben kommunikation mellem bestyrelsen i en boligforening, kommunen eller virksomheden og leverandøren af snerydningsydelser er helt afgørende for en tryg og effektiv vinterdrift. Allerede ved indgåelse af aftalen bør det sikres, at der er klare retningslinjer for, hvordan og hvornår kommunikationen skal foregå – både før, under og efter snefald.
Bestyrelsen bør udpege en kontaktperson, der har det overordnede ansvar for dialogen med leverandøren, så eventuelle spørgsmål, ændringer eller akutte udfordringer hurtigt kan håndteres. Det er desuden vigtigt, at leverandøren informeres om særlige forhold på ejendommens område, såsom adgangsveje, trapper, ramper og områder med særligt behov for ekstra opmærksomhed, for eksempel på grund af ældre beboere eller børn.
Løbende opfølgning på arbejdets kvalitet, eventuelle reklamationer og justeringer af aftalen bør ske i en konstruktiv og løsningsorienteret tone, hvor begge parter arbejder for fælles mål om sikkerhed og fremkommelighed.
En god praksis kan være at afholde et opstartsmøde inden sæsonstart, hvor forventninger og procedurer gennemgås, og at man efter sæsonen evaluerer forløbet sammen. Ved at prioritere dialog og samarbejde, kan man minimere misforståelser, hurtigt få løst problemer og sikre, at både beboere, brugere og gæster oplever trygge og sikre forhold gennem hele vinterhalvåret.